Motorcykler

Jeg har vel stort set kørt motorcykel hele mit liv... med en solid pause midt i det hele, mens familie, børn og karriere kom på plads.

Det startede i 14 års alderen hos en kammerat, som boede udenfor byen, som havde en gammel MC uden plader "eller noget", og den racede vi rundt på. Et under at vi slap fra det med livet i behold!
Igennem alle årene er det blevet til 9 motorcykler, som jeg har kørt på, væltet på og moret mig med.
Det er blevet til en del uheld igennem tiden, men jeg har været heldig at slippe rimelig godt fra det meste... hvilket ikke altid har været tilfældet med cyklerne.
Statistisk set, er det hveranden MC jeg har haft, der er blevet skadet i mere eller mindre grad.

Den første

Den første MC var en MZ 150 ccm, som lignede denne (husker ikke farven, men mener den var rød):

Før jeg skilte mig af med den, nåede den at få en hvid fuldkåbe monteret, så jeg også kunne køre om vinteren

Den anden

Næst i rækken var en Suzuki GT 380, en 3-cylindret luftkølet totakter, med 6 gear (hvilket ikke var almindeligt dengang).
Den var blå, hidsig og blev byttet ud med den næste i rækken... mest fordi den brændte midterste cylinder/stempel af (dårlig køling):

Den tredje

Nummer tre var en sort Suzuki GT 550, som jeg købte fra ny. På den tog jeg min første MC-tur til udlandet. Som den foregående var det en luftkølet, 3-cylindret totakter:

Den fjerde

Da jeg nu var i gang med konceptet, skiftede jeg 550'eren ud med storebroderen: Suzuki GT 750... Vandbøflen!
Som de to foregående Suzukier, var også det en 3-cylindret totakter, men denne var vandkølet. Og havde gear-indikator (hvilket ikke var almindelig på den tid):

Efter denne kom der en lang periode, hvor jeg ikke kørte motorcykel. Jeg var lige blevet færdig med studiet, købte bil og flyttede "mod nord"... Aalborg.
Der skulle gå mange år, før jeg atter fik MC.

Den femte

Denne købte jeg lidt med hovedet under armen. Den var en ypperlig maskine da jeg var ung, men tiden var (selvfølgelig) løbet fra den, så den endte med ikke at være særlig sjov at køre på.
Honda CB 750F:

Den sjette

Herfra begyndte der at ske noget. Den sjette var Honda CBR 1000F, og det var en super maskine, som endte sine dage i en urtehave (se under menu Historier):

Med den MC meldte jeg mig ind i min første MC-klub, og havde det rigtig sjovt dér i mange år, med mange ture, træf og ture til udlandet.

Den syvende

Stilen fra CBR 1000F var lagt, og jeg måtte have fingre i storebroderen: Honda CBR 1100 XX Super Blackbird. Det var den ultimative køremaskine, stor, tung og umanerlig hurtig:

På den havde jeg mange ture til Tyskland, og det var en sand "motorvejs-raket" med en topfart tæt på 300 km/t.
Den endte sine dage i en rundkørsel ved Aalborg, en klassisk ulykke hvor bilisten overser motorcyklisten.

Den ottende

Nummer otte i rækken blev en slags tilbagevenden til de "gamle dyder": en Suzuki uden kåbe. Jeg havde dog fået smag for de 4-cylindrede rækkemotorer, og det havde denne Suzuki GSR 600. Det blev så også min første MC med ABS bremser. Det skulle dog vise sig, at motormæssigt var springet fra 1100 til 600 ccm for voldsomt, så jeg endte med kun at køre på denne i én sæson:

Den niende

Da jeg nu havde fået smag for "naked bike" ledte jeg efter en i samme stil som Suzukien, men med lidt mere kraft. Valget faldt på en Kawasaki Z1000:

Den tiende

Selvom "naked bike" var sjovt i nabolaget og på små veje, var konceptet en anelse anstrengende på længere ture. Jeg havde længe tænkt på noget mere touringpræget, med tasker og mere komfort, og så kom denne i hus: BMW K1200 GT.
Det er så den største MC jeg endnu har ejet (4-cylindret rækkemotor, 1200 ccm og 152 HK), og den har stort set hele pakken: Xenon lys, elektronisk justerbar affjedring, elektronisk justerbar vindskærm, traction control, ABS, varme i håndtag og sæder, info display og kardantræk.
Desværre er den også tung at hefle rundt med, vejer godt 280 kg, men når den ruller er det en fantastisk køremaskine og forbløffende let at kaste rundt i sving og rundkørsler.