Nå, så blev man da klippet, og ordet "glatnakke" har fået ny betydning for mig.
Gik til min frisør, hvor jeg aldrig er blevet klippet af den samme... ej heller i dag. Jeg kom i hænderne på en kvindelig frisør, som i den grad kom af med sine aggressioner overfor mandekønnet i den halve time det tog.
Jeg bad om at få "lidt af over det hele", hvorefter hun fremdrog en håndholdt plæneklipper i mandestørrelse, som hun intenst, og med stor nidkærhed, kørte frem og tilbage over højre tinding 5-7 gange, og spurgte om dét var for kort.
Det var det jo så, men nu var stilen jo ligesom lagt, dén handling var
afgjort irreversibel.
I afmagt lukkede jeg øjnene, og da jeg en halv time senere åbnede dem igen,
stirrede jeg på en fremmed mand i spejlet:
Øjne på størrelse med hønseæg, lysende af angst, stirrede på mig, brilleløs, og
den fremmede sad i spejlet med højreskilning og vigende hårgrænse og et
adamsæble i konstant rutefart mellem skjorteflip og hage... og han var mig
aldeles ukendt: mig!
For at føje spot til skade, spurgte hun mig, da jeg skulle betale, om det var til pensionistpris! Jeg kommer næppe der igen